Proces

Kontakt deltabox for at få en indledende drøftelse af virksomhedens behov for at være repræsenteret på internettet.

Udgangspunktet vil være en beskrivelse af virksomheden, dens ide og formål. Ambitionsniveau og tidshorisont vil fastlægge de ydre rammer, mens en gennemgang af funktionalitet og eventuelle eksempler på sites i samme stil vil udpege udviklingsretningen og danne grundlag for et tilbud.

Den efterfølgende dialog vil omfatte fremsendelse af virksomheds- og produktbrochurer, fotos, tegninger og logos (digitale eller til indscanning) samt tekstoplæg. Stil, firmafarver og humør er andre områder der skal afdækkes.

Denne dialog kan håndteres via telefon, e-mail/post eller virksomhedsbesøg (på Sjælland) til gældende timepriser.